|
Sommerhusudlejning
|
|
|
Sommerhus: Øer - Ebeltoft
|
|
| Almindelige lejebetingelser | |
|
Udlejer har besigtiget den tilbudte bolig og indestår for rigtigheden af omstående beskrivelse. Udlejer påtager sig intet ansvar i forbindelse med eventuel forekomst af insekter (hvepse, ørentvister m.v.) i boligen. Udlejer påtager sig intet ansvar for pludselig opståede skader (installationssvigt og brud, forstoppede afløb etc.) men vil drage omsorg for, at skaden udbedes hurtigst muligt efter anmeldelsen. Udlejer forestår ikke snerydning ud over hvad der i fællesskab gøres af grundejerforeningen. Lejeaftalen er uopsigelig for begge parter. Lejeindbetalinger er bindende. Såfremt lejer skulle ønske ophævelse af lejeaftalen inden overtagelse af det lejede, er udlejer pligtig at foretage sædvanlige bestræbelser for at genudleje for en passende leje. Hvad udlejer indvinder herved fragår i han krav på lejer. I tilfælde af pludselig opstået sygdom i lejers husstand forud for afrejse vil kontrakten ikke kunne annulleres (NB! Lejer vil ved eget forsikringsselskab kunne sikre sig mod udgiften i forbindelse med pludselig opstået sygdom). Det lejede må ikke benyttes til andet end beboelse for omstående antal personer. Teltslagning med henblik på overnatning må ikke finde sted på det lejede areal. Husdyr må ikke medbringes, med mindre der foreligger en skriftlig tilladelse hertil fra udlejer. Lejemålet starter kl. 15 på ankomstdagen og slutter kl. 10.00 på afrejsedagen. Såfremt lejer flytter ind tidligere end kl. 15.00 har lejer ikke krav på godtgørelse i tilfælde af f. eks. mangelfuld rengøring. Renholdelse af det lejede påhviler lejer. Ved fraflytning skal såvel selve boligen som inventaret være rengjort og i samme stand som ved overdragelsen. Eventuel nødvendig rengøring vil kunne foretages for lejers regning. Lejer er erstatningspligtig overfor bortkommet løsøre samt skader forvoldt i lejeperioden. Eventuelle skader skal inden afrejsen anmeldes til udlejer. Ved evt. uoverensstemmelser mellem lejer og udlejer m.h.t. lejemålet gælder dansk rets almindelige regler. |
|